Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Har buet Kroneform; samme Form paa Bispedragten som Nr. 20.
Fra Svend Tveskæg til Frederik X
Historien ligger
lige i hånden.
Søg blandt danske mønter, historiske katalogvarianter og pengesedler. Se årgang, regent, motiv, materiale og samlingsstatus.
4.513Katalogposter
4.460Mønter og varianter
53Sedler
33I samlingen
Kataloget
Find den rette udgave
4.513 resultater
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; Adversens V betegner Kongens Navn og Reversens N utvivlsomt Biskop Niels Stigsøns (1225-1249).
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Navnebogstaverne N-I ved Bispefiguren maa ifølge Myntens Arbejde og Prægets Karakter antages at betegne Niels Stigsøns Navn; den tilspidsede Kroneform viser den sildige Udmyntning under Valdemar II.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Med Kongens og Biskop Niels' Navne, men uden Angivelse af Myntstedet; slutter sig ved Arbejdet til de to foregaaende; Kronens Form med Lilier viser den meget sildige Tid; Typen har Lighed med en Roskildemynt fra Erik Plovpenning.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; med Valdemars Navn; bred Krone og kløvet eller spids Bispehue. Ganske lignende Knud V's formentlige Roskildemynt og sandsynligvis tilhørende deres Fællesregjering.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Slutter sig nær til Nr. 3-5.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; med Valdemars Navn; lignende grove Arbejde som paa Svend Grathes Roskildemynter.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; den forvirrede Adversomskrift synes nærmest at indeholde Valdemars Navn; Kronen er af noget lignende Form som paa Mynter fra Erik Emun.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; bærer Valdemars og Absalons Navne, samt dennes Titel som Biskop. Bred Krone, spids Bispehue.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I bornholmsk Fund. Bogstaverne V-V betegne paa Adversen Valdemars Navn, paa Reversen VF0 ARCHIEPISCOPVS.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I sjællandske Fund; bærer Valdemars Navn; bred Krone.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
10a. Konge-Brakteater fra Aalborg-Fundet, med Stadens Navn; Samtidigheden med Svends Konge-Brakteater fra Viborg (Nr. 5. 5a) fremgaar af de to Typers ensartede Udførelse.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Kors-Brakteat fra Aalborg-Fundet, med Stadens Navn. Samtidig med Svends Kors-Brakteat (Nr.4) ifølge Udførelsen.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
12a. Konge-Brakteater fra Aalborg-Fundet, med Stadens Navn; Samtidigheden med Svends Konge-Brakteater (Nr. 5.5a) ses af Udførelsens Ensartethed.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Konge-Brakteat fra Aalborg-Fundet, med Stadens Navn. Samtidig med Svends Konge-Brakteat (Nr. 5a) ifølge de to Typers ensartede Udførelse.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Den ringe Størrelse og Prægets Karakter viser, at Mynten er vestdansk; af Bispefremstillingen ses, at den maa tilhøre Ribe, det eneste jydske Myntsted i denne Periode, hvor Biskoppen havde Part i Mynten. Beslægtet med Nr. 15 ved Kronens brede, ejendommelige Form.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
I jydsk Fund. Slutter sig til foregaaende Mynt ved Størrelsen og Adversfremstillingen. Ifølge den ringe Vægt maa Mynten være jydsk og henføres til Ribe paa Grund af Reversfremstillingen. Myntens Forekomst i Vejen-Fund viser Tiden før Valdemar I.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Forekomsten i Vejen-Fund og den kirkelige Reversfremstilling viser hen til Ribe som Myntstedet. Ved Fundet og Slægtskabet i Reverspræget med de to Opstandere knyttes Mynten til Nr. 14 og 15.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Brakteat med Stadens Navn; af lignende Typ som Svends By-Brakteater med Kongens Brystbillede. Her er imidlertid en væsentlig Forskjel tilstede i Karakteren og i Enkeltheder, f. Ex. i Kronens Form, med de ved Bøjlerne anbragte smaa Ringe. Dette og den Omstændighed, at Mynten ikke forekom i det store Aalborg-Fund, men derimod i det noget yngre Bjergsted-Fund, taler imod, at den skulde tilhøre Svend Grathe og for dens Henførelse til Valdemar.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Den ringe Vægt viser, at Mynten er jydsk; Arbejdet og det ikke-kirkelige Reverspræg knytter den til Viborg. Kroneformen tyder nærmest hen paa, at den tilhører Tiden efter Valdemar I. Reversfremstillingen med Lilier er beslægtet med enkelte af denne Konges nørrejydske Brakteater (Vald. I. Nr. 32. 47. 48).
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Er fremkommet i jydske Fund, deriblandt to sydlige; ogsaa den ringe Vægt viser den jydske Oprindelse. Da Reversfremstillingen ikke har noget gejstligt Præg, og Mynten ikke stemmer med de samtidige Viborgmynter, ligger det nærmest at henføre Udmyntningen til Slesvig. Kronen har samme spidse Form som paa Roskilde-Mynter fra Kong Niels, hvorefter Mynten maa antages at høre til de tidligste i den her behandlede Periode; Reversprægets Karakter tyder ikke paa, at den kan være ældre. Ved Korset slutter den sig til den følgende Mynt.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Brakteat fra Bjergsted-Fundet, med Kongens Navn; maa antages at være præget i Viborg som Hovedmyntstedet.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Myntens jydske Oprindelse fremgaar af den ringe Vægt. Ved det grove Arbejde og ved Reversfremstillingen slutter den sig til Nr. 17.
Mønt1146–1241
Penning / brakteat
Regent/møntherre fremgår af Hauberg
Brakteat fra Bjergsted-Fundet, med Kongens Navn; sandsynligvis ogsaa fra Viborg. Derimod kunde imidlertid den Omstændighed stærkt tale, at der paa Mynten fremstilles et biskoppeligt Hoved, saaledes at den snarere kunde synes at maatte henføres til Ribe, hvor Biskoppen havde Myntret, og ikke til Viborg, hvor dette ikke var Tilfældet. Denne, ligesom flere andre Mynter fra Bjergsted-Fundet med kirkelige Fremstillinger, maa imidlertid vistnok betragtes fra et særligt Synspunkt, idet de formentlig maa antages at have været prægede som en Slags Skuemynt eller Mindepenge. Paa disse Mynter findes biskoppelige Fremstillinger eller kirkelige Mærker forenede med verdslige, og Tanken hermed har ikke været at antyde nogen gejstlig Part i Udmyntningen, men vistnok kun en Anerkjendelse af Kirkens Indflyd