Danmarks mønterEt levende samlerkatalog

Fra Svend Tveskæg til Frederik X

Historien ligger
lige i hånden.

Søg blandt danske mønter, historiske katalogvarianter og pengesedler. Se årgang, regent, motiv, materiale og samlingsstatus.

Prøv: 50 øre Christian IV Borgerkrigsmønter
01Danske mønter & sedlerDet historiske hovedkatalog 02Udenlandske mønter & sedlerEn separat søgning efter land 03Samlesæt & medaljerBøger, certifikater og manglende dele
4.513Katalogposter
4.460Mønter og varianter
53Sedler
33I samlingen

Kataloget

Find den rette udgave

4.513 resultater

Nulstil
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Myntens ringe Vægt viser dens jydske Oprindelse; af den kløvede Bispehue ses Tiden. Det ikke-gejstlige Reverspræg og den grove Udførelse, som synes at være et Særkjende for de nørrejydske Udmyntninger, der afløse Brakteaterne, peger hen paa Viborg som Myntstedet. Adversfremstillingen med Kongens og en Biskops sidestillede Billeder maa formentlig betragtes som et Udtryk for Kronens og Kirkens venskabelige Forhold, ligesom paa Nr. 19.

Hauberg 20
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Skjøndt Mynten har en større Vægt end den sædvanlige jydske, gjør dog dens Forekomst i Dystrup-Kjær Fund dens nørrejydske Oprindelse sandsynlig. Det grove Arbejde viser hen til Viborg; den glatte Ring paa Reversen knytter den formentlig til Nr. 20.

Hauberg 21
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Er fremkommet i to nørrejydske Fund; den brede Kroneform og Forekomsten i Dystrup-Kjær Fund viser Tiden under Valdemar I; den grove Udførelse og Fremstillingernes Karakter gjør det antageligt, at Viborg er Myntstedet.

Hauberg 22
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Brakteatens Omskrift betegner Staden som tilhørende Kongen. Ifølge sin Forekomst i Bjergsted-Fundet maa Mynten være præget i et af de første af Valdemars Regjeringsaar.

Hauberg 23
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Brakteat, hvis Omskrift betegner Staden som tilhørende Kongen. Forekomsten i Bjergsted-Fundet viser Tiden.

Hauberg 24
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Er fremkommet i et jydsk Fund; slutter sig ved sit fine Arbejde til den foregaaende Mynt og er ligesom denne og hele Rækkens Mynter af noget større Vægt end den sædvanlige jydske; at de ikke ere østdanske, fremgaar af deres hele ejendommelige Karakter, ligesom de ogsaa ere noget mere uanselige. Kronen er paa denne og Rækkens øvrige Mynter flad og sluttende tæt om Hovedet, formentlig et Særkjende for de slesvigske Mynter fra Knud VI, om hvilke der kun foreligger sparsomme Fundoplysninger.

Hauberg 24
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

26. Arbejdet er mindre fint end paa foregaaende Mynt, men dog af lignende ejendommelige Udførelse. Det for begge Typer fælles gejstlige Reverspræg har et noget beslægtet Forbillede i en ældre slesvigsk Mynt (Vald. 1. Nr. 63).

Hauberg 25
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Slutter sig ved det ejendommelige, lidt flade Arbejde og navnlig ved Behandlingen af Adverspræget til Nr. 26.

Hauberg 27
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Mynten fører Kongens Navn og Titel. Dens ringe Vægt og nørrejydske Forekomst (i Aalborg-Fund) viser, at den er jydsk; det ikke-gejstlige Reverspræg, at den ikke tilhører Ribe, men Viborg, hvor Kongen stedse havde Myntretten ubeskaaren, eller Slesvig, hvor den endnu ikke var delt med Biskoppen. Sandsynligheden taler for, at Viborg maa være det Myntsted, hvorfra den er udgaaet, dels fordi en noget lignende Reversfremstilling findes paa flere af de samtidige, nørrejydske Brakteater, dels fordi alle de andre i det store Aalborg-Fund forekomne danske Mynter, saavidt vides, vare nørrejydske.

Hauberg 3
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Brakteat fra Aalborg-Fund, med Kongens Navn; den slutter sig til Svends Brakteat Nr. 5 og er utvivlsomt udmyntet omtrent samtidig med denne, lidt før eller senere, under Kongernes Kamp om Magten i Jylland. Ogsaa denne Udmyntning med Kongenavn maa antages at tilhøre Viborg. Den kjendes kun fra Aalborg-Fundet, der er nedlagt, førend Valdemar blev Konge.

Hauberg 3
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

I nørrejydske Fund. Udmyntningen er jydsk ifølge den ringe Vægt; det brede Arbejde og det ikke-kirkelige Reverspræg viser hen til Viborg som Myntstedet. Kongens Navne- og Titelbogstaver betegne Valdemar II.

Hauberg 31
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

33. I jydske Fund. Den ringe Vægt viser hen til Jylland; de ikke-kirkelige Reversfremstillinger gjøre det antageligt, at Mynterne ere prægede i Viborg. Det finere Arbejde og Mynternes hele Karakter betegner formentlig en ny Periode i Stadens Udmyntninger. Den pan begge Mynterne benyttede Indfatning af fire saminenstødende Buer taler for et Slægtskab mellem de to Typer.

Hauberg 32
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Ifølge Myntens Vægt og Beversprægets Karakter maa Viborg antages at være dens Myntsted. Kronens tilspidsede Form har nu afløst den flade og viser den sildigere Tid.

Hauberg 34
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Skjøndt Vægten er noget større end den jydske i Almindelighed, maa Mynten dog pan Grund af sin jydske Forekomst og det ikke-kirkelige Reverspræg antages at tilhøre Viborg. Bogstavet V udenfor den ene af Firkantens Sider betegner utvivlsomt Kongens Navn; ved de smaa Ringe slutter den sig nærmest til Nr. 34.

Hauberg 35
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Bogstaverne G-V ved Biskopfiguren maa sikkert antages at betegne Biskop Gunner af Ribe (1230-1245). Man har tidligere (53) henført Mynten til Biskop Gunner af Viborg (1222-1251); men da Stadens Biskop ikke havde Part i Udmyntningen, har denne Antagelse ingen Mulighed for sig. Myntens Forekomst i Obbekjær Fund ved Ribe kan ogsaa synes at tale for Henførelsen til det sydlige Myntsted. Denne og de følgende Ribemynter ere mere anselige og have en større Vægt end de tidligere Udmyntninger herfra. Det synes, som om der under Biskop Gunner er indført en Forandring til det bedre med Hensyn til Myntværdien, altsaa allerede forinden Kongen erhvervede Biskoppens Myntret tilbage.

Hauberg 39
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Brakteat fra Aalborg-Fund; den bærer Kongens Navn og er formentlig præget i Viborg, da der ikke kjendes nogen Brakteat herfra af denne Typ. Sandsynligvis er denne Kors-Brakteat og de nørrejydske By-Brakteater af samme tarvelige Typ Begyndelsen til hele den ejendommelige, nørrejydske Brakteat-Udmyntning, som derefter fortsættes gjennem en Aarrække. Samtidigheden af denne Myntprægning i de forskjellige Byer fremgaar af den nøjagtige Overensstemmelse i Korsets Form, idet Armene paa dem alle ere trespaltede ved Enderne.

Hauberg 4
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Brakteat, med Kongens Navn og Titel; Kronens foroven tilspidsede Form skulde synes at maatte tilhøre en sildigere Tid og føre Mynten ned til Knud VI. Dens Forekomst i Vejen-Fund, der kun indeholdt Mynter fra Svend, Knud og Valdemar, i Forbindelse med at den har Omskrift, hvilket, saavidt vides, ikke nogen af Knud VI's Mynter har, gjør dens Henførelse til Knud V utvivlsom. Sandsynligheden taler for, at ogsaa denne Brakteat tilhører Viborg som Hovedmyntstedet i Nørrejylland, udenfor hvilken Landsdel den daværende danske Brakteatprægning ikke synes at have fundet Sted. Den er vistnok yngre end Nr. 3.

Hauberg 4
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Slutter sig ved det noget brede Arbejde og sin hele Karakter til Nr. 39. Ogsaa Ringen indenfor Perlerækken er fælles for dem.

Hauberg 40
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

I Aaret 1234 tilbyttede Kong Valdemar II sig den biskoppelige Part i Ribes Udmyntninger. De kirkelige og biskoppelige Fremstillinger paa Stadens Mynter ophøre derfor nu, medens Kongens Navn og Titel anbringes i Omskrifterne.

Hauberg 41
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

42 a-c. Slutte sig ved Størrelsen og Arbejdet til Nr. 41 og føre ligeledes Kongens Navn og Titel i Omskrifterne. Af Bogstaverne A, E, II og O i Midten paa Adversen, hvilke, som tidligere omtalt, formentlig betegne Myntprægernes Navne, forekommer II hyppigt paa de nærmest følgende Kongers Mynter. At Udmyntningen tilhører Ribe, fremgaar af Fundene, idet disse Mynter ofte forekomme i jydske og fynske Fund, sjeldnere i sjællandske. De anselige og godt udseende Mynter have havt en stærk Udbredelse. Ribes Myntsted var utvivlsomt det betydeligste i Jylland i Slutningen af Kong Valdemars Regjering.

Hauberg 42
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Fundoplysninger mangle om denne og om de fleste af de følgende Mynttyper. Hele Rækken har imidlertid den samme ejendommelige Karakter som den forudgaaende og slutter sig saa nøje til denne, at de formentlig maa være udgaaede fra samme Myntsted. Ogsaa Vægtforholdet synes at være det samme. Kronen er ikke længer flad, men lidt tilspidset foroven. Reversfremstillingen er noget beslægtet med tidligere slesvigske Mynter (Knud VI. Nr. 25. 26) og med en omtrent samtidig Ribe-Mynt (Vald. II. Nr. 36).

Hauberg 43
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Kronen har nu antaget den tilspidsede Form; Randen er udstyret med en fin Ring indenfor en Perlerække. Muligvis betegner Bogstavet A Myntprægerens Navn og S Stadens.

Hauberg 44
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

5a. Brakteater fra Aalborg-Fund, med Kongens Navn; Kronen fremstilles af forskjellig Form, med eller uden Bøjler; Kongen ses dels med, dels uden Skjæg, saaledes at det kan antages, at Udmyntningen er foretaget med nogen Tids Mellemrum; Randen er streget eller med to Perleringe. Denne Udmyntning og de samtidige Brakteater af samme Typ fra de nørrejydske Myntsteder har formentlig afløst de foregaaende KorsBrakteater. Sandsynligvis har denne Udmyntning med Kongens Navn været knyttet til Viborg som Nørrejyllands Hovedmyntsted, da der ikke blandt de samtidige By-Brakteater af denne Typ kjendes nogen med Viborgs Navn.

Hauberg 5
Mangler i privat samlingSe detaljer
Mønt1146–1241

Penning / brakteat

Regent/møntherre fremgår af Hauberg

Den ringe Vægt viser den jydske Oprindelse; Forekomsten i et fyensk Fund peger hen paa, at Mynten kan tilhøre et sønderjydsk Myntsted, og paa Grund af det ikke-gejstlige Reverspræg maa dette antages at være Slesvig. I Viborgs Myntrække passer den ikke ind, men derimod i Slesvigs paa Grund af det gode Arbejde. Den smalle Kroneform kunde synes at tilhøre en sildigere Tid, og Mynten har ogsaa været henført til Knud VI. Denne Kroneform ligner endel den paa Svends og Knuds Brakteater, og da Mynten fandtes sammen med en utvivlsomt tidlig Mynttyp fra Valdemar I, maa Henførelsen til Knud V betragtes som sikker. Fra Knud VI kjendes, som ovenfor sagt, ingen Mynter med Omskrift eller blot med Navnebogstaver.

Hauberg 5
Mangler i privat samlingSe detaljer